Æg i tomat

af Lene Clausen
Æg i tomat

Uuuuuuh, så er der lækker morgenmad!! Æg i tomat, yummiiiii!!! Er vild med morgenmad, så de her tomater fyldt med æg er lige noget for mig.

Æg hører jo mest morgenmaden til. Jeg bruger æg på alle mulige tænkelige måder. Som her i tomat, spejlæg, blødkogt, røræg, pandekage, omelet, mulighederne er mange.

Aaaah ja, vejret er jo simpelthen stadig helt fantastisk her i starten af juni. Det har jo været helt vildt så heldige vi har været med vejret, ja vel egentlig nærmest den sidste måned! Jeg holder fri i dag, så tror jeg vil nyde det lidt i haven. I morgen kalder arbejdet igen og resten af ugen. I går havde jeg travlt med at lave italienske brød sticks og falafel, så vil slappe af i dag, når dette indlæg ligger klar.

Spiser du efter Sense-principperne, så er æg i tomat helt perfekt, med lidt flere grøntsager til, brød og en halv avocado, så har du et helt perfekt måltid, der mætter rigtig godt.

Hvis du nu giver æg i tomat lidt ekstra tid i ovnen, lader dem køle af, skærer dem ud i skiver, et stykke godt brød og en god klat mayonnaise, så er frokosten hjemme.

Æg i tomat

Du skal have fat i nogle store tomater, dog er bøftomater nok lige i overkanten, men ellers bør du gå efter de største. De skal i ovnen af to omgange. Først når de er udhulede, i 15 min, derefter når æggene er kommet i, i yderligere 10 min. Om du vil komme ægget i helt, piske det sammen og komme i, så det bliver en slags røræg i tomat, bestemmer du selv. Begge dele er rigtig godt.

Når tomaterne er i ovnen i første omgang, lægger jeg et stykke parma skinke eller anden god tynd skinke ind sammen med, kunne også sagtens være bacen. Det skal kun med de første 15 min. Lad det lige køle et par minutter. Hak det herefter med en kniv, så har du lækker crunch til at pynte på toppen af æggene.

Prøv opskriften og lad mig høre hvad du synes 🙂

1 HF1-2

1 HF3

Æg i tomat

Æg i tomat

Uuuuuuh, så er der lækker morgenmad!! Æg i tomat, yummiiiii!!! Er vild med morgenmad, så de her tomater fyldt med æg er… Alle Opskrifter Æg i tomat European Udskriv
Serveringer: 3 stk Forberedelse: Cooking Time:
Nutrition facts: 200 calories 20 grams fat
Rating: 5.0/5
( 1 voted )

Ingredienser

3 store tomater

3 æg

1 skive god skinke

Salt og Peber

Hakket persille til pynt

 

Sådan gør du

Start med at tænde ovnen på 200 gr. Tag en bageplade og læg bagepapir på. Skær bunden af tomaterne og udhul dem med en ske. Over på bagepladen, drys med salt og peber. Læg skinkeskiven på bagepladen og giv det 15 min i ovnen.

Kom herefter et æg i hver og giv det lidt mere salt og peber på toppen. Tag skinken af og lad den køle et par minutter. Sæt bagepladen ind i ovnen igen og giv dem 10-15 min, til æggene har den konsistens du ønsker. I mens skærer du skinken ud, det bliver til lækker crunch. Ud med bagepladen. Pynt med hakket persille og skinkecrunch.

0 Kommentarer
0

Måske dette er noget for dig?

Skriv kommentar

gtag('config', 'UA-118473619-1');