Blomkålsbearnaise

Blomkålsbearnaise? A´ hva´ for noget?!?!?! Ja, du hørte rigtigt og ved du hvad? Det smager faktisk rigtig godt 🙂 Den kan næsten måle sig med en god hjemmelavet bearnaise og så mangler der alligevel lidt. Men en almindelig bearnaise er jo også en rigtig fed sag. Så derfor synes jeg denne her er et rigtig godt alternativ til hverdag – men skal det være ekstra lækkert, så skal det altså være den gode gamle! Nu skal vi jo også huske at nyde BIG TIME ind i mellem.

Jeg er en rigtig sovsepige og ja, det er SOVS og ikke sauce. Sovs er der meget af og sauce vil man gerne have mere af, hvis du forstår. Sådan en god brun sovs fra en kamsteg eller en kylling, det er altså virkelig guf. Og så selvfølgelig bearnaise.

Hvor er der egentlig også mange forskellige slags bearnaise sovse, den rigtig gode hjemmelavede, Knorrs den bedste, blæver bearnaisen fra bøtten i kølemontren og nu også blomkålsbearnaise. Min favorit er selvfølgelig den hjemmelavede, men af købe bearnaiserne er det den blævrede i bøtten, den smager faktisk virkelig godt og så kan man få den i en chili udgave, den er sååååååå god! Hov, ny idé, blomkåls-chili-bearnaise, den skal jeg helt klart lave en dag.

Blomkålsbearnaise

Den kræver lidt forberedelse, men er egentlig nem nok, der er bare mange steps man skal igennem. Blomkål og løg skal først koges helt mørt, så skal smørret smeltes. Herefter skal æggene tilsættes, smørret tilsættes og røres godt sammen. Så skal estragonen tilsættes, måske et par dråber bearnaiseessens og lidt gurkemeje. Du skal virkelig passe på med bearnaiseessens, den er meget koncentreret, så det er kun lige et par dråber, smag på den og vurdér om du synes der skal mere i. Slutteligt smager du til med salt, peber og lidt citronsaft.

Lad mig høre, hvad du synes om den i kommentarfeltet 🙂

Blomkålsbearnaise og Sense:

Som udgangspunkt vil jeg tælle den som fedt, men nu stiller jeg den op i HF alligevel.

1 HF1-2

1/4 HF3

3 spsk fedt

 

Følg lovelymess.dk på Facebook, Instagram eller Pinterest

Blomkålsbearnaise

One Comment

  • Hvis du bruger friske land æg er det ikke nødvendigt med gurkemeje jeg har selv høns i haven der lægger æg med næsten orange æggeblommer og der kræves der ikke ekstra farve

    Reply

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *