Chilisalt

af Lene Clausen
chilisalt chili salt

Jeg er glad for salt og chili, så chilisalt er win-win for mig. Jeg bruger stort set ikke almindelig salt i min madlavning længere. Eller jo, i brød og kager bruger jeg almindelig salt, fremfor chilisalt. Laver jeg en gryderet bruger jeg for det meste også alm salt. Men på rugbrødsmadder, tomater, ovnstege, steaks, ovnkartofler osv, her bruger jeg chilisalt.

Denne chilisalt er utrolig nem at lave, det tager ca. 10 min, resten af tiden skal det bare stå og tørre.

Hvilken chili er bedst?

Jeg er ikke interesseret i at chilisalten skal overtage al smagen, blot et lille pift af chili. I denne chilisalt har jeg brugt 1 Habanero chili. På styrkeskalaen (scoville) ligger den omtrent samme sted som Cayenne, du kan læse mere om scovilleskalaen og hvilke chilier der ligger hvor på skalaen her. Du kan selv justere, enten ved at putte flere chilifrugter i eller vælge en stærkere chili. Men pas på, tag en af gangen, hvis det er en af de stærke, i hvert fald.

Ud over at chilisalten smager skønt, er den også ganske flot at se på, men den fine orange farve. Til påske lavede jeg et glas til min mor med gul chili. Kan du se det, GUL chilisalt, påske, GUL?!? Den var så flot at se på.

Jeg tænker man kan sige, at ønskes en MEGET stærk chilisalt, så skal der enten mange af de milde chilifrugter i, eller lidt færre, hvis det er en af de stærkere udgaver man vælger.

Efterbehandling af chilisalt

Når man nu er kommet frem til den rette styrke og er tilfreds, så skal den bredes ud på en bageplade og stå lunt et døgns tid. Chilisalten klumper sikkert sammen, men skulle være til at skille ad. Man kan putte den i en frysepose og mase den godt, eventuelt køre en kagerulle henover.

Så er den simpelthen klar til at komme i al den lækre mad – god fornøjelse!

chilisalt chili salt

Chilisalt

Jeg er glad for salt og chili, så chilisalt er win-win for mig. Jeg bruger stort set ikke almindelig salt i min… Krydderier Chilisalt European Udskriv
Serveringer: 250 gr Forberedelse:
Nutrition facts: 200 calories 20 grams fat
Rating: 5.0/5
( 1 voted )

Ingredienser

1 Habanero chili
250 gr salt

Sådan gør du

Start med skære toppen af chilien og skyl den godt, husk at tørre den gundigt.

Herefter tager du minihakkeren/blenderen og kører chilien igennem til den er helt findelt.

Afvej saltet og kom også det i minihakkeren/blenderen, kør til det er godt blandet og fint fordelt.

Herefter tager du en bageplade, lægger bagepapir på og breder chilisalten ud. Det kan godt være meget vådt, tag dig ikke af det, det tørrer ind det næste døgns tid.

Stil bagepladen et lunt sted, gerne ude i solen eller på en tændt radiator. Du må gerne vende det et par gange mens det ligger til tørre.

Efter et døgns tid er det klar til brug. Måske er det stadig lidt klumpet sammen, put det i en frysepose og slå lidt på den, eventuelt rul den med en kagerulle.

Nu putter du chilisalten i et lufttæt glas.

0 Kommentarer
3

Måske dette er noget for dig?

Skriv kommentar

gtag('config', 'UA-118473619-1');