Grov pandekage med æg og ovnbagte tomater

af Lene Clausen
Grov pandekage med æg og ovnbagte tomater

I dag får du opskriften på en grov pandekage med æg og ovnbagte tomater. Sådan en omgang er lækkert med lækkert på og en af mine favoritter til morgenmad lige i øjeblikket. Så hvis du følger mig på Instagram, så har du helt sikkert stødt på den et par gange og kommer helt sikkert til at støde på den igen.

Jeg opnåede jo min drømme vægt forleden dag, 71,9 kg, det er helt fantastisk og en kæmpe sejr, at have fuldført det vægttab jeg havde sat mig for. 18,3 kg er det blevet til på 7 måneder, det er sejt gået, hvis du spørger mig 🙂 Jeg har skrevet et indlæg omkring det at være kommet i mål og hvad der så skal ske nu, det er du velkommen til at læse.

Grov pandekage med æg og ovnbagte tomater

Det rigtig gode ved denne ret er, at du kan lave pandekagerne på forhånd. Det vil sige, at du en travl morgen egentlig bare skal slå et æg ud på pandekagen, skære nogle cherrytomater over og komme det i ovnen i ca 10 min. Det er lige før det er nemmere end at hælde havregryn op og komme mælk på, altså næsten!

Når du laver pandekagerne, skal de være store og tynde. Samtidig skal de kun lige være stegt/bagte. Så snart du tager dem af panden og lægger dem på tallerkenen, dækker du dem med sølvpapir. Simpelthen for at de forbliver bløde og ikke bliver sprøde i kanterne.

For at få et fuldt Sense måltid, kan du lægge et stort stykke skinke oven på pandekagen, inden du slår ægget ud på, så er den nemlig hjemme. Jeg overvejede på et tidspunkt, at slå to æg ud på pandekagen. Men æggehviden sejler ud over kanterne, så den går desværre ikke.

Hvor lang tid pandekagen skal have i ovnen, kommer an på hvor stort ægget er, men omkring 10 min passer meget godt, men hold øje med det. Hviden skal være stivnet og blommen stadig blød. Med mindre du bedre kan lige blommen hård, så giver du den bare lidt længere tid i ovnen.

Jeg kan kun opfordre dig til at prøve grov pandekage med æg og ovnbagte tomater til morgen, det smager himmelsk 🙂

Grov pandekage med æg og ovnbagte tomater:

2 HF1-2

1 HF3

1 HF4

3 spsk fedt

Grov pandekage med æg og ovnbagte tomater

Grov pandekage med æg og ovnbagte tomater

I dag får du opskriften på en grov pandekage med æg og ovnbagte tomater. Sådan en omgang er lækkert med lækkert på… Alle Opskrifter Grov pandekage med æg og ovnbagte tomater European Udskriv
Serveringer: 1 Forberedelse: Cooking Time:
Nutrition facts: 200 calories 20 grams fat
Rating: 5.0/5
( 1 voted )

Ingredienser

Pandekager 10 stk:

1,5 dl hvedemel

1 dl rugmel

4,5 dl mælk

3 æg

1/2 tsk salt

Smør til stegning

Fyld til pandekage:

1 æg

10-15 cherrytomater

3 spsk parmesan

Evt en skive skinke

Sådan gør du

Pandekager:

Pisk alle ingredienserne godt sammen og lad det stå og trække 1 times tid.

Sæt en pande over ved middel varme og smelt en klat smør. Kom lidt dej på panden, et tyndt lag og lad det kun lige blive bagt, vend den om og bag den lidt på den anden side. Tag den af panden og læg den på en tallerken med sølvpapir over. Det er vigtigt, at de forbliver bløde og ikke bliver sprøde i kanterne.

Grov pandekage med æg og ovnbagte tomater:

Tænd ovnen på 175 gr. Skyl og halvér tomaterne, læg dem på en bageplade med bagepapir på. Drys dem med 2 spsk parmesan.

Tag en pandekage og læg på bagepladen, sammen med tomaterne. Hvis du gerne vil have et stykke skinke på, lægger du det på midten af pandekagen nu. Fold herefter kanterne ind, måske skal du presse lidt for at få dem til at forblive foldet. Nu slår du ægget ud på midten af pandekagen og drysser med det sidste parmesan. Sæt bagepladen i ovnen i ca 10 min, alt efter hvor blødt du ønsker blommen. Tag pladen ud og anret på en tallerken med tomaterne henover pandekagen. Velbekomme!

 

 

0 Kommentarer
0

Måske dette er noget for dig?

Skriv kommentar

gtag('config', 'UA-118473619-1');