Italienske brød sticks

af Lene Clausen
Italienske brød sticks

Så er det snack tid, italienske brød sticks. De er perfekte i madpakken, eller en aften med et glas kølig rosé. Men også lidt farlige, da de er virkelig vanedannende!

Ok, italiensk mad er i det hele taget toplækkert, tag bare pizzaen, tror ikke jeg kender nogen der ikke bryder sig om pizza, gør du?

Men det italienske køkken er jo så meget mere end det, pesto, for eksempel. Og pasta, jamen altså, de kan lave mad dernede. Som yngre rejste jeg en del i Italien med min mor og stedfar. Og i hvert fald en gang mens vi var afsted, skulle jeg have en pizza quartro formaggio. Ja, det er en pizza kun med ost, og 4 forskellige slags ost, fantastisk!

De fleste supermarkeder i Italien har en delikatesse afdeling. På et tidspunkt stod vi i sådan en delikatesse, det var en af de sidste dage på vores ferie. Jeg ser denne her store runde gorgonzola, den er nok 40 cm i diameter og 15 cm i højden. Jeg siger, at jeg gerne vil købe et stykke og hun sætter kniven på, så skiven var på størrelse med et mindre stykke kage, jeg tror, at jeg 3-4 gange beder hende gøre stykket større. Det kom vist lidt bag på hende, at jeg faktisk gerne ville købe ca det kvarte af osten. Det var dyrt, men smagte skønt i den kommende tid derefter.

Italienske brød sticks

Nå tilbage til de italienske brød sticks. De fåes simpelthen ikke nemmere! Jeg købte simpelthen en pakke færdig fuldkornspizzadej, et glas rød pesto, en pose parmesan og noget parma skinke. Mere skal der ikke til. Du er selvfølgelig velkommen til at lave dejen og pestoen selv, tror de vil smage godt med min spinatpesto i.

Men altså, i dag lavede jeg den meget nemme udgave. Der bliver 12-15 stk ud af sådan en rulle dej og de er gode at fryse, så man ikke skal spise dem alle sammen i løbet af få dage.

Når parma skinke og anden italiensk skinke bliver varmet, træder saltet tydeligt frem og det gør de italienske brød sticks dejlig salte, så helt sikkert skønt med et glas kølig vin til.

Italienske brød sticks

Italienske brød sticks

Så er det snack tid, italienske brød sticks. De er perfekte i madpakken, eller en aften med et glas kølig rosé. Men… Alle Opskrifter Italienske brød sticks European Udskriv
Serveringer: 12-15 stk Forberedelse: Cooking Time:
Nutrition facts: 200 calories 20 grams fat
Rating: 5.0/5
( 1 voted )

Ingredienser

1 pakke fuldkornspizzadej

3-4 spsk pesto (rød eller grøn er underordnet, jeg brugte dog rød)

4-5 spsk revet parmesan

ca 10 skiver parma skinke eller anden italiensk skinke

Lidt olie til pensling

 

Sådan gør du

Tænd ovnen på 180 gr. Tag en bageplade og læg bagepapir på. Bred dejen ud og smør den med et godt lag pesto. Drys herefter parmesan osten ud over dejen og læg til sidst skinken ud over, så det dækker det hele.

Skær dejen i strimler på 1-1,5 cm. Skær herefter dejen over på midten, så strimlerne bliver halveret. Tag forsigtigt en stick over på bagepladen og sno den, mens den ligger på pladen, det er nemmere at styre. Pas på, at skinken bliver på plads. Sådan gør du med alle sticksne. Til sidst pensler du dem med lidt olie og så i ovnen i ca 20 min, hold øje med dem. Og så kan jeg kun sige velbekomme.

 

0 Kommentarer
1

Måske dette er noget for dig?

Skriv kommentar

gtag('config', 'UA-118473619-1');