Målet er nået – hvad så nu?

af Lene Clausen
Vægttab før efter Sense

I dag er det d. 21/6-2018 og jeg har nået mit mål med mit vægttab, som var at komme under 72 kg. Det er en helt fantastisk følelse og jeg har en fest inden i. Samtidig melder spørgsmålet “hvad så nu?” også sin ankomst. En ting er at nå sit mål, en anden ting er at fastholde sin vægt og ikke falde tilbage i de gamle usunde vaner, samtidig med at jeg skal kunne give lidt slip og finde den balance der gør, at vægten bliver der hvor den er nu.

Min plan er, at fortsætte med at spise efter Sense principperne og så nyde lidt ekstra ind i mellem. Bageren om søndagen, kageklubben på arbejdet osv osv. Det vil jeg i hvert fald prøve og se om det ikke er vejen frem for mig og så håbe på at det ikke skrider for mig. Jeg er jo også kun et menneske.

Lige pt fortsætter jeg dog efter stringent Sense, det gør jeg af den simple grund, at jeg om en måneds tid rejser 14 dage til Spanien og der ved jeg godt, at jeg kommer til at nyde liiiiiige rigeligt, så i stedet for at skulle tabe et par kilo når jeg kommer hjem, så tager jeg dem på forhånd.

Hvordan har det sidste halve år så været for mig?

Det har været fantastisk, Sense er simpelthen en livsstil der passer rigtig godt til mig. Jeg føler ikke jeg har manglet noget, jeg har spist de lækreste retter og nydt lækre middage til festlige lejligheder. Så set med mine øjne, har det faktisk været ret nemt og lige til. Jeg forstod principperne med det samme, så har ikke haft en periode hvor jeg skulle lære at spise efter modellen. Jeg ved godt det lyder som om jeg er en stor reklamesøjle for Sense, men nope, jeg får ingen penge eller noget for dette indlæg, det er sådan det har været. Vi mennesker er forskellige og hvad der virker for mig, virker måske ikke for dig. Men jeg kan kun opfordre dig til at prøve Sense, jeg hjælper gerne, så skriv endelig 🙂

Hvis du har lyst, så har jeg faktisk hele vejen igennem lagt alle mine måltider op på min profil på Instagram, du er velkommen til at kigge forbi og følge med. Jeg er også på Facebook, her kan du også følge med og se når jeg lægger nye lækre Sense opskrifter op her på bloggen. Hvis du vil kigge nærmere på Sense modellen, så har jeg skrevet lidt om det under Lovelymess.dk.

Det er egentlig lidt grænseoverskridende med et før og efter billede. Jeg blev noget overrasket da de to billeder blev sat op over for hinanden, så kan man virkelig se hvor meget der er sket. Men jeg synes det hører sig til. En ting er tal på vægten, en anden ting er at se det sådan virkeligt, det er noget andet.

Jeg håber dette indlæg har givet et lille indblik i mine tanker, både under, nu og fremover.

Tak fordi du læste med 🙂

3 Kommentarer
3

Måske dette er noget for dig?

3 Kommentarer

Mette juli 15, 2018 - 20:22

Wauw:-) Hvor er det godt gået! Dine opskrifter ser lækre ud så jeg glæder mig til at følge lidt med herinde. VH Mette

Reply
Lene Clausen juli 15, 2018 - 21:07

Hej Mette
Tusind tak, ja jeg har vist gjort det meget godt ☺️
Dejligt du har lyst til at følge med, det luner
Venligst Lene

Reply
Et år efter opstart på Sense i dag d 16/11-18 - Lovelymess.dk november 16, 2018 - 13:56

[…] Hvordan det var mens jeg var i gang og lige efter kan du læse mere om i indlægget “Målet er nået – hvad så nu?” […]

Reply

Skriv kommentar

gtag('config', 'UA-118473619-1');