Nemme koldhævede boller

af Lene Clausen
Nemme koldhævede boller

Dette indlæg indeholder affiliate links

Uuuuhm, nemme koldhævede boller! Er der noget bedre? Nej, vel! Boller er bare ensbetydende med hygge, om det er søndag morgen eller en råkold eftermiddag.

Jeg er egentlig mest til rugbrød, jeg ved ikke, der er noget mere bid og kraft i, end sådan en blød tebolle. Ved godt der også er grovere boller, dem spiser jeg også gerne, men egentlig helst rugbrød. Og så er der lige disse boller. De er, ja vel nærmest verdens bedste boller, hvis du spørger mig, i hvert fald. De dufter så godt inden i, er sprøde udenpå, let seje og fyldt med lufthuller inden i, præcis som en bolle skal være.

Nemme koldhævede boller

Du kan variere bollerne efter din egen smag, du skifter blot speltmelen ud med den meltype du synes. Du kan også tilsætte frø og kerner som du har lyst til. Man kan vel egentlig sige, at det er en basisopskrift, som du kan variere efter din smag.

Med hensyn til at ælte dejen, så er det god træning, 8-10 min ved håndkraft, det giver gode muller – med mindre du er så heldig at have sådan en røremaskine, som kan klare det hårde arbejde. Jeg er gudskelov en af de heldige 🙂

Jeg laver dejen om aftenen og sætter den i køleskabet natten over, så er der friskbagte boller næste morgen. Dejen er meget våd, så det der med at forme fine runde boller, kan du godt skyde en hvid pil efter. Denne opskrift giver rustikke boller, som jeg egentlig synes er så flotte, når de ligger der i brødkurven.

Bollerne er sukkerfrie, jeg har brugt fibersirup fra Funktionel mad. Den er jeg fan af og har altid i huset, den smager lige så godt som almindelig sukker og jeg vil gerne undgå alt det raffinerede sukker i vores mad og der må jeg sige, at sukkererstatningerne fra Funktionel Mad er virkelig gode.

I forhold til Sense går de også an, du kan veje bollerne, så de vejer 50 gr, så passer det med en HF4. Jeg er ikke fan af brøderstatninger, synes simpelthen ikke de smager af brød, men er meget æggede. Derfor har jeg hele tiden spist ganske almindeligt brød, bare i de rigtige forhold, altså ca 50 gr pr måltid.

Hvad du vil tage oven på er op til dig. Jeg synes det smager skønt med koldt smør og intet andet. Det skulle da lige være en god skive ost, eller en god klat marmelade.

Nemme koldhævede boller og Sense:

1 HF4

Nemme koldhævede boller

Nemme koldhævede boller

Dette indlæg indeholder affiliate links Uuuuhm, nemme koldhævede boller! Er der noget bedre? Nej, vel! Boller er bare ensbetydende med hygge, om… Alle Opskrifter Nemme koldhævede boller European Udskriv
Serveringer: 12-15 stk Forberedelse: Cooking Time:
Nutrition facts: 200 calories 20 grams fat
Rating: 5.0/5
( 1 voted )

Ingredienser

500 gr hvedemel

150 gr speltmel

5 dl koldt vand

15 gr gær

1 spsk fibersirup

1 tsk salt

 

Sådan gør du

Tag en skål og rør gæren ud i vandet. Tilsæt fibersirup og og salt og rør også det ud i vandet. Hæld melet op i blandingen og alt det rigtig godt sammen. Der skal æltes grundigt i 8-10 min. Jeg har en røremaskine, som gør det tunge arbejde.

Når dejen er æltet godt sammen, stilles den koldt i min 8-10 timer.

Herefter tænder du ovnen på 225 gr. Tag en bageplade og læg bagepapir på.

Hæld lidt mel ud på bordet og hæld dejen ud på bordet, vend den et par gange, men lad være med at ælte dejen. Drys lidt mel oven på dejen. Del den i 12-15 stykker og læg dem i klatter på bagepladen. Dejen er meget blød, så det er umuligt at forme dem, men de er også flotte med det rustikke og uens udseende.

Sæt dem i ovnen i 20-25 min, hold øje med dem undervejs. De er færdige når er gyldne lyder hule når du banker på dem.

Servér dem med kold smør, marmelade eller hvad du nu har lyst til - velbekomme!

0 Kommentarer
3

Måske dette er noget for dig?

Skriv kommentar

gtag('config', 'UA-118473619-1');