Ribbensteg med citron, timian og rosmarin

af Lene Clausen
Ribbensteg med citron, timian og rosmarin

I dette indlæg får du opskriften på ribbensteg med citron, timian og rosmarin. Den er langtidsstegt og smager så fuglene synger. Temmelig nem at lave, den passer sig selv i ovnen, så du kan hygge dig med andre gøremål. Jeg serverede sukkerglaserede gulerødder, tomat salsa og cremet senneps sauce til. Saucen lavede jeg en smule anderledes. Jeg tog nemlig fonden fra ribbenstegen, hældte i en gryde. Her tilsatte jeg sennep, fløde og de resterende ingredienser fra opskriften.

Her hjemme er hverdagen atter i gang, på en måde dejligt og på en anden måde ikke. Jeg er vanvittig glad for mit arbejde og mine kolleger. Men samtidig er jeg også virkelig glad for mit hjemme liv. Lave mad, skrive, være her når pigerne kommer hjem, sende dem afsted om morgenen ( tager oftest selv afsted kl 6:00 ) og tage mig af Lovelymess.dk, som fylder mere og mere, hvilket er fantastisk dejligt. Det betyder jo, at jeg gør noget rigtigt, når flere og flere har lyst til at følge med, lave mine opskrifter, sende mails, ja være en del af mit lille univers. TAK for det!

Ribbensteg med citron, timian og rosmarin

Som nævnt ovenfor passer ribbensteg med citron, timian og rosmarin sig selv i ovnen. Det er vigtigt, at du ridser sværen grundigt, helt ned til kødet, ellers er det meget svært at få den sprød. Og husk at bruge rigeligt salt, da det er saltet der får sværen til at boble op og blive lækker boblende og sprød. Og der er da ikke noget værre end en ribbensteg eller flæskesteg med bløde svær, vel?

Ovnen skal stå på 100 gr og stegen skal have mellem 5 og 6 timer, lidt afhængig af størrelsen og hvornår I skal spise. Om den får 5,5 eller 6 timer ved så lave grader betyder ikke noget. Men ikke mindre end 5 timer med en steg på ca 1500 gr, den skulle jo nødig være rå inden i.

Jeg håber du har fået lyst til at lave denne ikke julede udgave af en ribbensteg.

Ribbensteg med citron, timian og rosmarin og Sense:

1 HF3

Ribbensteg med citron, timian og rosmarin

Ribbensteg med citron, timian og rosmarin

I dette indlæg får du opskriften på ribbensteg med citron, timian og rosmarin. Den er langtidsstegt og smager så fuglene synger. Temmelig… Aftensmad Ribbensteg med citron, timian og rosmarin European Udskriv
Serveringer: 6 pers Forberedelse: Cooking Time:
Nutrition facts: 200 calories 20 grams fat
Rating: 5.0/5
( 1 voted )

Ingredienser

1500 gr ribbensteg

1 økologisk citron

1 dl frisk timian

1 dl frisk rosmarin

Salt

Vand

Sådan gør du

Tænd ovnen på 100 gr.

Rids sværen grundigt, helt ned til kødet og gnid saltet meget grundigt ned i alle ridserne og ovenpå ribbenstegen. Skyl krydderurterne og citronen. Fordel krydderurterne ud over og i ridserne på stegen, gem en lille smule. Skær citronen i tynde skiver og fordel dem ud over stegen, gem et par skiver. Læg stegen i et ildfast fad og læg resten af krydderurterne og resten af citronskiverne i fadet. Hæld ca 2,5 dl vand ved.

Stil fadet i ovnen i 5-6 timer, spæd til med lidt vand undervejs, hvis den tørrer ud.

Efter 5-6 timer tager du stegen ud, er sværene sprøde?

Hæld fonden fra og brug den som base til cremet sennepssauce.

Er sværene ikke blevet helt sprøde, fjerner du citronskiverne og krydderurterne og skruer op på 250 gr. Er stegen ikke lige høj over det hele, kan du med fordel lægge lidt staniol under, der hvor stegen er lavest. Stil stegen i ovnen igen og giv den ca 20 min, men hold godt øje undervejs!!! Så den ikke bliver sort.

Mangler den stadig lige det aller sidste? Så sætter du den over på grill og kigger på den hele tiden, det går stærkt, så 5 min måske.

Nu har den mest saftige og smagfulde ribbensteg og den gør sig godt året rundt! Velbekomme 🙂

 

0 Kommentarer
0

Måske dette er noget for dig?

Skriv kommentar

gtag('config', 'UA-118473619-1');