Rødbedesalat med nektarin og feta

af Lene Clausen
Rødbedesalat med nektarin og feta

Rødbedesalat med nektarin og feta er skøn med den søde salte smag fra henholdsvis rødbede/nektarin og feta osten. Og så er den jo ikke mindst super flot at se på, med den fine rødbedefarve og den gule og røde fra nektarinerne. Det er vel det man populært sagt kan kalde en rigtig blogger salat 🙂

Den er lækker til et godt stykke kød, både lyst og mørkt. Men jeg har jo en stor kærlighed til rødt oksekød, så det ville jeg i hvert fald servere den til. Er der rester til dagen efter, er den god i madpakken med resterne af kødet skåret i mindre chunks. Jeg lover dig for dine kollegaer bliver misundelige!

Siden sidst er jeg blevet den heldige mor til hele to teenagere!!!! Liva er blevet 13 år, har fået sidste del af sin bøjle på, så jooooo, hun er teenager med stort T. Hun har dog ikke helt forstået, at når man bliver teenager, så sover man altså længe om morgenen. Hun vågner prompte kl 5-6 stykker hver morgen, også i weekenderne!!! Til gengæld er hun også helt smadret om aftenen og dejser om ved 21-tiden, også i weekenderne 🙂 Nå nå, det kommer sikkert lige pludselig og så synes jeg sikkert også det er noget skidt!

Rødbedesalat med nektarin og feta

Tilbage til den lækre rødbedesalat med nektarin og feta. Du kan eventuelt gøre rødbederne klar dagen før, da de skal bages i ovnen og køle helt af inden du blander dem sammen med resten af ingredienserne. Vi fik ovnbagte rødbeder den ene dag, her lavede jeg en kæmpe portion og så havde jeg til rødebedesalaten dagen efter.

Der er flere måder at skære nektarinerne ud på. Jeg skærer nu bare ned langs stenen og skærer skiverne i tern efterfølgende. Jeg har set en måde, hvor du skærer fra stilk til top 5-6 steder. Herefter skærer du rundt om nekarinen på midten, med hænderne vrider du stykkerne fri af stenen. Jeg tænker ikke den skal være alt for moden, til det trick, men ellers tror jeg da det virker fint. Det er i hvert fald hermed givet videre. Hvis du prøver eller har prøvet det, hører jeg gerne fra dig i kommentarfeltet.

Rødbedesalat med nektarin og feta og Sense:

2 HF1-2

½ HF4

2 spsk fedt

Følg lovelymess.dk på Facebook, Instagram eller Pinterest

 

Rødbedesalat med nektarin og feta

Rødbedesalat med nektarin og feta

Rødbedesalat med nektarin og feta

Rødbedesalat med nektarin og feta er skøn med den søde salte smag fra henholdsvis rødbede/nektarin og feta osten. Og så er den… Tilbehør Rødbedesalat med nektarin og feta European Udskriv
Serveringer: 4 personer Forberedelse: Cooking Time:
Nutrition facts: 200 calories 20 grams fat
Rating: 5.0/5
( 1 voted )

Ingredienser

500 gr rødbeder

3 nektariner

150 gr fed feta ost

1 håndfuld feldsalat

½ dl rapsolie

Saften af ½ citron

Lidt friske kviste timian

Salt og peber

Sådan gør du

Tænd ovnen på 180 gr.

Skræl rødbederne og skær dem ud i mundrette tern. Kom dem i en frostpose og pres citronen ned over, kom olie, timian, salt og peber i, luk posen og bland det hele godt sammen.

Tag en bageplade med bagepapir på og læg rødebedeternene i et lag og sæt pladen i ovnen i 30-40 min, til ternene er bløde, men stadig med lidt bid. Lad dem køle helt af.

Når rødbederne er kølet af, fjerner du timian kvistene.

Skyl nektarinerne og skær dem i små tern.

Anret dem hele på et flot fad og smuldr til sidst feta osten ud over salaten. Servér til en god bøf, eller andet lækkert kød. Velbekomme.

0 Kommentarer
0

Måske dette er noget for dig?

Skriv kommentar

gtag('config', 'UA-118473619-1');