Sukkerfrie chokoladekugler med hasselnøddefyld

af Lene Clausen
Sukkerfrie chokoladekugler med hasselnøddefyld

Indlægget indeholder affiliatelinks

Her får du opskriften på disse sukkerfrie chokoladekugler med hasselnøddefyld.

Selvom man spiser sundt og gerne vil tabe sig, har man ind i mellem lyst til søde sager. Altså de der syndige, bløde og lækre søde sager. Ikke bare en vingummibamse, eller sådan noget. Selvom vingummibamser også er gode. Men som chokolade elsker gør en sådan bamse det ikke helt. Nææææh, der skal skrappere sager til, som for eksempel disse sukkerfrie chokoladekugler med hasselnøddefyld.

Men selvom disse chokoladekugler smager syndigt og does the trick, som man siger, fylder de ikke meget i regnskabet. Hvis du spiser efter Sense principperne, tæller én kugle 1 spsk fedt. Jeg får nok af 2-3 stk, sådan er det jo lidt med chokolade osv i den dur, så sparer du lidt fedt i løbet af dagen, så kan du med god samvittighed nyde nogle stykker af disse.

Jeg er ret glad for produkterne fra Funktionel Mad, i sær når jeg skal bruge sødemiddel. I chokoladekuglerne har jeg brugt Fibersirup. Det gode ved produkterne er, at forholdene mellem for eksempel almindelig raffineret sukker og sukker fra Funktionel Mad er den samme, derfor er det virkelig nemt at bruge. Jeg er mest fan af deres Sukrin Gold, som er et alternativ til brun farin og så selvfølgelig deres Fibersirup, som er brugt i chokoladekuglerne. Den er også rigtig god oven på skyr, yoghurt eller havregrød.

Hvis du ikke er så glad for kunstige sødemidler, kan du skifte det ud med dadler, så skal du bare tilsætte lidt mere vand i massen, da det ellers bliver meget tykt.

Sukkerfrie chokoladekugler med hasselnøddefyld

Det er en no-bake opskrift, så det er bare at få dem lavet og så en tur på køl, så er de så lækre til aftenkaffen, eller ja egentlig til hvad som helst.

Det er faktisk bare at komme alle ingredienserne op i en blender og blende rigtig godt, lade massen stå på køl, rulle kugler med en nød i midten. Hakke lidt nødder, smelte chokoladen og komme de hakkede nødder i. Så overtrækker du kuglerne med chokoladen og stiller dem igen på køl.

Flere kan jo desværre ikke tåle hasselnødder. Så det første spørgsmål jeg modtog omkring chokoladekuglerne var om man kan skifte hasselnødderne ud med mandler. Og ja, det kan du fint gøre.

Jeg håber du har fået lyst til at lave sukkerfrie chokoladekugler med hasselnøddefyld.

Sukkerfrie chokoladekugler med hasselnøddefyld og Sense:

1 kugle er 1 spsk fedt

 

Følg lovelymess.dk på Facebook, Instagram eller Pinterest

 

Sukkerfrie chokoladekugler med hasselnøddefyld

Sukkerfrie chokoladekugler med hasselnøddefyld

Sukkerfrie chokoladekugler med hasselnøddefyld

Indlægget indeholder affiliatelinks Her får du opskriften på disse sukkerfrie chokoladekugler med hasselnøddefyld. Selvom man spiser sundt og gerne vil tabe sig,… Alle Opskrifter Sukkerfrie chokoladekugler med hasselnøddefyld European Udskriv
Serveringer: 20 kugler Forberedelse:
Nutrition facts: 200 calories 20 grams fat
Rating: 5.0/5
( 1 voted )

Ingredienser

3 dl hasselnødder

2 dl Fibersirup

1 tsk kakaopulver

3 spsk kokosmel

1-2 spsk vand

100 gr mørk chokolade min 70%

 

 

Sådan gør du

Tag en håndfuld hasselnødder fra til senere. Blend resten af nødderne godt og tilsæt resten af ingredienserne, foruden chokoladen. Er det meget svært at blende, kan du tilsætte lidt mere vand, men husk, at massen skal være rimelig fast for at kunne rulle flotte kugler. Sæt massen på køl en times tid.

Af den gemte håndfuld nødder, tager du nu 20 stk fra, de skal inde i chokoladekuglerne. resten af nødderne blender du groft, de er til at blande med chokoladen, så det skal ikke være så fint.

Når massen har stået en times tid, tager du den ud og ruller fine kugler af den, husk at komme en nød i midten, ikke for store, men heller ikke for små.

Sæt en gryde over med vand og lad det koge, sæt nu en dyb tallerken oven på gryden og kom chokoladen i, lad det smelte. Tag den dybe tallerken af igen, pas på, den er brandvarm!! Tilsæt de grofthakkede hasselnødder. Tag en ske og vend en kugle af gangen op i chokoladen, sæt på bagepapir og når alle har fået chokonødde overtræk, sættes de på køl igen i 1-2 timer, så er der guf!!!!

1 Kommentarer
0

Måske dette er noget for dig?

1 Kommentarer

Sukkerfrie mandelbidder med karamel og chokolade - lovelymess.dk november 4, 2018 - 13:36

[…] Du også prøve at lave mine chokoladekugler med hasselnøddefyld. […]

Reply

Skriv kommentar

gtag('config', 'UA-118473619-1');