Sundere græskar muffins

Dette indlæg indeholder affiliate links

Sundere græskar muffins!!! Wuhuuu, det er kage og det er sundt!!! Eller, altså kage bliver vel aldrig decideret sundt, måske, men de er med sunde råvarer og følger Sense principperne. Og de her stanglækre muffins smager altså virkelig godt, sødt, lidt af græskar og lidt af kanel. Det er sådan en rigtig efterårskage. Og nu står efterårsferien for døren, så er de da helt perfekte at bage sammen med ungerne og nyde i sofaen med en god film eller mens I spiller spil sammen.

Hvad er sundhed?

Nu fik jeg øverst oppe skrevet, at kage aldrig blev decideret sundt. Det er noget af et statement og komme med. For hvad er sundhed? Er det en striks kur, med mange forbehold? Eller er det at nyde lidt af det hele ind i mellem? Eller skal man bare give los og spise hvad man har lyst til?

Vi er som mennesker meget forskellige og spørger du mig, så er sundhed for mig, at kunne nyde lidt af det hele ind i mellem, det er godt for min krop med en varieret kost og det er godt for min psyke, at kunne nyde et stykke kage, et glas vin osv i den dur. Det har taget lang tid for mig, at nå hertil. Jeg så jo straks kiloerne står i kø for at klistre sig til min krop, bare jeg kiggede på et stykke kage. Det er heller ikke sundt.

Skal du tabe dig, så er der nød til at være lidt restriktioner, i hvert fald i mængderne. Og det kan være rigtig svært, hvis du har været vant til at spise rigtig meget mad. Derfor er den første tid i en vægttabsperiode den sværeste, kroppen skal ændre vaner og vænne sig til mindre mængder og med garanti også anderledes mad. Men klø på og tænk på hvad det gør for både dig og din krop. Det eneste jeg fortryder ved mit vægttab er, at jeg ikke holdt ved for laaaaaang tid siden, i stedet for, at have været on/off på kur de sidste 10 år.

Nå, det blev en længere smøre, men det er et emne jeg kan skrive og snakke rigtig meget om, og jeg kommer helt sikkert med flere indlæg omkring mine tanker om vægttab, mangel på samme og det psykiske omkring det.

Sundere græskar muffins

Tilbage til de sundere græskar muffins. Det der tager længst tid er, at få lavet græskar puré, men er det først lavet, så kan du fryse det ned, så har du til senere brug. Ellers skal du blot blande alle ingredienserne og komme i muffins forme, ind i ovnen og du har muffins.

Hvis du synes, kan du blende dejen inden du fylder den i formene. Da det er havregryn, kan det være en god idé, for en mere jævn dej. Jeg gjorde det ikke, måske gør jeg det næste gang, det vides ikke. Men kast dig ud i det og nyd de skønne sundere græskar muffins.

Sundere græskar muffins og Sense i 1 muffin:

1/4 HF 1-2

Minimalt HF3

1/4 HF4

½ spsk fedt

 

Følg lovelymess.dk på Facebook, Instagram eller Pinterest

Sundere græskar muffins

One Comment

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *