Suppe med oksekød, bacon og kartoffel

af Lene Clausen
Suppe med oksekød, bacon og kartoffel

Så er der suppe med oksekød, bacon og kartoffel. Vi går den kolde tid i møde og her er suppe skøn at lune sig på. Denne suppe er fyldt med lækre sager, så du i hvert fald ikke går sulten fra borde. Hvis du har lyst, kan du servere lidt groft brød til, det er ikke nødvendigt, men altid lækkert.

Jeg er ret glad for at lave retter, hvor alle HF´er indgår i en og samme ret, det gælder også for denne suppe. Ved ud ikke hvad jeg snakker om, når jeg skriver HF´er, så læs lige mit indlæg her:-) Jeg synes det er rart at vide, at det hele er med og at jeg ikke behøver tilføje noget ekstra.

I dag er det søndag, og den har stået på total afslapning og hygge. Liva og jeg har spillet et nyt computerspil, der hedder “Two Point Hospital” og er blevet totalt bidt af det. Jeg spiller ellers aldrig computer, allerhøjest kan jeg bruge 10 min på en eller anden app, men det er også det.

Da jeg var ung, det er jeg selvfølgelig stadig, host host, men yngre, spillede jeg et spil der hed “Theme Hospital”, det er faktisk det samme der bare er blevet opdateret, så det er rigtig sjovt og meget nostalgisk at spille det igen.

Suppe med oksekød, bacon og kartoffel

Denne suppe er ikke sådan en der skal stå i flere timer og simre, den tager dig ca 30-45 min at lave, hvis du har kogte kartofler. Ellers skal de lige koges inden. Da jeg lavede den i går, havde jeg lige en rest kogte kartofler liggende fra dagen før, så det blev ekstra nemt.

Nå, men det er altså bare at stege bacon og oksekødet, tilsætte dåse tomater, bouillon, fløde og krydderier og koge godt igennem. Så tilsætter du kartofler og grøntsager og koger op igen. Så er den faktisk færdig. Og du kan jo frit tilsætte de grøntsager du har lyst til. Nu havde jeg lige en pose med gulerødder og ærter og en dåse majs. Så ja, det er virkelig den helt nemme løsning.

Suppe med oksekød, bacon og kartoffel og Sense:

2 HF1-2

1 HF3

1 HF4

3 spsk fedt

Følg lovelymess.dk på Facebook, Instagram eller Pinterest

 

Suppe med oksekød, bacon og kartoffel

Suppe med oksekød, bacon og kartoffel

Suppe med oksekød, bacon og kartoffel

Så er der suppe med oksekød, bacon og kartoffel. Vi går den kolde tid i møde og her er suppe skøn at… Aftensmad Suppe med oksekød, bacon og kartoffel European Udskriv
Serveringer: 5 pers Forberedelse: Cooking Time:
Nutrition facts: 200 calories 20 grams fat
Rating: 4.5/5
( 2 voted )

Ingredienser

500 gr hakket oksekød

1 pakke bacon i tern ( 200 gr )

2 dåser hakkede tomater

½ l oksebouillon

2 dl fløde

3 håndfulde kogte kartofler

1 dåse majs

5 dl ærter og gulerødder fra frost

Paprika

Oregano

Salt og peber

Sådan gør du

Start med at svitse bacon ternene ved høj varme. Tag dem af og læg dem på en tallerken med køkkenrulle, så overskydende fedt suges væk. Steg herefter det hakkede oksekød. Når det er stegt, kommer du bacon ternene tilbage i gryden.

Tilsæt de hakkede tomater, bouillon, fløde, paprika og oregano og lad det simre i ca 10 min. I mellemtiden skærer du kartoflerne ud i mindre tern. Tilsæt dem herefter, sammen med grøntsagerne og kog retten godt igennem, smag til med salt og peber. Servér evt med et stykke groft brød.

Velbekomme 🙂

 

 

0 Kommentarer
3

Måske dette er noget for dig?

Skriv kommentar

gtag('config', 'UA-118473619-1');