Wraps med hakket oksekød, ost og dressing

af Lene Clausen
Wrap med hakket oksekød, ost og dressing

Så er der wraps med hakket oksekød, ost og dressing på programmet. Wraps er så dejlig nemt at have med at gøre og du kan variere dem med alt muligt lækkert fyld. Fra laks og kylling til vegetarisk kun med grøntsager. Alt er muligt! Jeg har i dag lavet dem med hakket oksekød, stegt med koriander og hvidløg, ost og dressing. De er i kategorien comfort food, altså sådan noget mad der smager godt i sofaen med en god film på flimmeren eller i den dur.

Vi har festuge her i byen i denne uge, eller det vil sige, den sluttede i går med et brag af en koncert med Queen Machine, kender du dem? Jeg gjorde ikke. Og så alligevel. En veninde spurgte tidligere på året om jeg ville med til koncert med dem i november, ja hvorfor ikke, så det skal vi. Efterfølgende fandt vi jo så ud af, at de skulle slutte festugen af, så hele to koncerter på et år med en band jeg faktisk ikke kender. Men det er jo Queens sange de spiller, så helt galt er det jo ikke og må sige de gav den max gas i går! Så lige en klar anbefaling herfra, hvis du skulle få muligheden for at se dem.

Wraps med hakket oksekød, ost og dressing

Som tidligere nævnt kan du fylde hvad som helst i wraps, jeg har en svaghed for, når de er cremede og bløde og det indebærer oftest smeltet ost.

Vælg den tortilla du bedst kan lide. Min favorit er rugtortilla fra Netto, de har rigtig meget smag og er dejlig bløde.

Men wraps er ganske simple, steg køddet på panden, tilsæt presset hvidløg, frisk hakket koriander og salt og peber. Når det er stegt, tager du en tortilla, lægger ca 3 spsk kød på lidt til siden fra midten og ikke helt ud i enderne. Kom lidt dressing på og herefter godt med ost, buk nu enderne ind over og rul den godt stramt sammen. Steg den i olie på en grillpande, har du ikke en sådan, så er en almindelig pande også helt okay.

For at følge Sense principperne ville jeg servere en god salat til, eller som på billedet, ovnbagte cherrytomater og asparges.

1 HF3

1 HF4

3 spsk fedt

0 Kommentarer
1

Måske dette er noget for dig?

Skriv kommentar

gtag('config', 'UA-118473619-1');